Gå til hovedindhold

Kometen

Velkommen til Kometen. Vi lægger vægt på at skabe et godt og sundt børneliv, hvor udeliv, kreativitet, tryghed og livsglæde er i højsæde.

Børn kommer igennem mange følelser hver dag - og vi står klar med en kram, når der er brug for det

Indhold

    Kometen er en integreret institution med to vuggestuegrupper for de yngste børn (solen og stjernen) og to stuer med børnehavebørn (raketten og astronauten).

    Vi lægger vægt på at skabe et godt og sundt børneliv, hvor udeliv, kreativitet, tryghed og livsglæde er i højsædet.

    Vores institution har en dejlig, stor, lukket legeplads med gode motoriske udfoldelsesmuligheder. Vi har en dejlig placering tæt ved et naturskønt område. Vi nyder, at vores hus ligger tæt på stier, skoven og Naturcenter Sølyst, da det giver os mulighed for at tage på tur ud af huset og komme tæt på dyr, planter, sø og skov.

    Til hver stue er der tilknyttet fast personale, som har det overordnede ansvar for stuens børn, for tilrettelæggelsen af den pædagogiske hverdag og for forældrekontakten.

    Et godt samarbejde med forældrene er vigtigt for børns trivsel og læring, og vi prioriterer en daglig kontakt med forældrene om barnets ve og vel og inddrager forældrene i pædagogiske overvejelser og beslutninger. I Kometen har vi et aktivt forældreråd.

    I Kometen samarbejder vi på tværs af stuerne og har respekt for, at børnene kan have brug for at søge ud i et større fællesskab og søge venskaber med børn fra husets andre stuer.

    Vores børnegruppe er blandet af børn fra familier med dansk sprog og kulturbaggrund og børn fra familier, hvor sprog og kultur er andet end dansk.

    I Kometen arbejder vi ud fra dansk pædagogisk tradition, hvor dansk sprog, kultur og traditioner er det bærende i vores hverdag. Vi arbejder bevidst og målrettet med barnets sproglig udvikling. Vi har bl.a. et sprogrum med sprogkufferter og andet sprogmateriale, der kan bruges aktivt i leg med en lille gruppe børn og til samling på stuerne. Vi har et forældrebibliotek, hvor forældrene kan hente inspiration og låne bøger med hjem.

    Når man er gode venner, kan man sagtes dele en gynge - vi støtter børnene i at danne venskaber

    Når man er gode venner, kan man sagtes dele en gynge - vi støtter børnene i at danne venskaber

    Gåtur med vuggestuen - vi er glade for, at skoven ligger lige ved siden af vores hus

    Gåtur med vuggestuen - vi er glade for, at skoven ligger lige ved siden af vores hus

    Hvor hurtigt kan sandet komme ud af sien? Vi støtter børnene i at eksperimentere for at lære verden at kende

    Hvor hurtigt kan sandet komme ud af sien? Vi støtter børnene i at eksperimentere for at lære verden at kende

    Legetøj finder børnene både ude og inde - og hvis børnene ikke ved, hvad de skal finde på, har vi altid en idé

    Legetøj finder børnene både ude og inde - og hvis børnene ikke ved, hvad de skal finde på, har vi altid en idé

    Tur til søen - det er herligt med en udflugt

    Tur til søen - det er herligt med en udflugt

    På legepladsen er der mange muligheder for at få gang i kroppen - vi støtter børnene i at lære glæde ved at bevæge sig

    På legepladsen er der mange muligheder for at få gang i kroppen - vi støtter børnene i at lære glæde ved at bevæge sig

    To børn får en gyngetur - vi skubber gerne. Skal det være hurtigt eller langsomt?

    To børn får en gyngetur - vi skubber gerne. Skal det være hurtigt eller langsomt?

    Børn kommer igennem mange følelser hver dag - og vi står klar med en kram, når der er brug for det

    Børn kommer igennem mange følelser hver dag - og vi står klar med en kram, når der er brug for det

    Det er sjovt at tegne - vi støtter børnene i at bruge deres fantasi og udtrykke sig kreativt

    Det er sjovt at tegne - vi støtter børnene i at bruge deres fantasi og udtrykke sig kreativt

    Dagen er fuld af forskellige lege - nogle gange fælles lege med mange deltagere. Andre gange lege hvor man sidder ved siden af hinanden

    Dagen er fuld af forskellige lege - nogle gange fælles lege med mange deltagere. Andre gange lege hvor man sidder ved siden af hinanden

    Voksen hjælper barn med at bruge rutchebanen om vinteren - vi er ude hele året rundt

    Voksen hjælper barn med at bruge rutchebanen om vinteren - vi er ude hele året rundt

      Kometen ligger i et naturskønt område ud til stier, der fører til skov og sø.

      Kometen er et hus fuld af menneskelig varme og god energi.

      Vores hus er inddelt med 4 grupperum med tilstødende garderobe og toiletfaciliteter.

      Vi har en dejlig legeplads med træer og buske og gode muligheder for, at børnene kan få varierende sanseindtryk og udfordre sig selv motorisk. Vi har bl.a. legehuse, bålplads, sandkasser og gynger.

      En del af vores udearealer er overdækket. Det betyder, at vores vuggestuebørn kan sove i krybber udenfor i læ for sol og regn.

      Vi prioriterer at være meget udenfor. De større børn spiser ofte ude under halvtaget, og der er god mulighed for leg ved borde i skyggen, når solen står højt på himlen.

      Kometen har åbent fra 6.30. Vi lukker kl. 16.30 mandag og fredag. Tirsdag, onsdag og torsdag lukker vi 17.00.

      Kl. 6.30

      Vi åbner på en fælles stue, hvor vi modtager børn fra alle tre stuer. Der er morgenmad for de børn, der har behov for det inden kl. 7.45. 

      Kl. 8.00

      To stuer er åbne.

      Kl. 8.30-9.00

      Alle stuer åbnes.

      9.10-9.30

      Vi holder samling på stuerne og spiser frugt. (Aflever helst ikke dit barn i dette tidsrum, da vi gerne ser ro til fordybelse under samling).

      Kl. 9.30

      Formiddagens aktiviteter starter. Det kan f.eks. være leg ude og inde, motoriske lege, sang, maling, dialogisk læsning, ture ud af huset eller andre projekter.

      Kl. 10.30

      Vuggestuebørnene spiser frokost, og derefter gøres der klar til middagslur.

      Kl. 11.00

      Børnehaven spiser frokost, og derefter går vi på legepladsen.

      Kl. 14.00

      Vi spiser madpakker.

      Kl. 16.00

      De børn, der stadig er i institution, samles på en fælles stue.

      Kl. 16.30

      Vi lukker kl. 16.30 om mandagen og fredagen

      Kl. 17.00

      Tirsdag, onsdag og torsdag lukker vi kl. 17.

      Traditioner

      I Kometen har vi forskellige traditioner i løbet af året som f.eks. fastelavn, Bedsteforældredag/Bedste ven-dag, sommerfest for børn, søskende og forældre, julefrokost med besøg af julemand og meget mere.

      Forældrene har valgt, at der skal være frokostordning i Kometen. Middagsmåltidet består af pålægsfade, grønsager og rugbrød, og børnene får mulighed for at smage forskellige madvarer. I Kometen får vi mad leveret af cateringfirmaet Frk. Laura.

      Hvis et barn har nogen form for madallergi, henvender du dig til personalet med en lægeerklæring, så vi kan sørge for, at vi finder den rette løsning.

      Du skal give dit barn en frugtmadpakke med hver dag. Barnet spiser frugten kl. 9 til morgensamlingen.

      Du skal desuden give dit barn en madpakke med, som barnet kan spise om eftermiddagen.

      Vi stemmer om det

      Det er dig som forælder, der er med til at bestemme, om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning, eller om børnene skal have med madpakker med. Du stemmer om det hvert andet år.

      Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

      Få indflydelse på hverdagen

      I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på dit barns hverdag i afdelingen og dagtilbuddet som helhed.

      Se, hvad vores bestyrelse i dagtilbuddet arbejder med under Fælles i dagtilbuddet.

      Dit barns udvikling og trivsel er rigtig vigtig for os. Vi arbejder derfor løbende med at udvikle og forbedre vores pædagogik.

      Læs mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel under Fælles i dagtilbuddet.

      Sidst opdateret: 25. august 2025