Gå til hovedindhold

Søg job hos os

Synes du, at børn er de vigtigste i verden? Så bliv en af vores kolleger og vær med til at give børnene en tryg og udviklende barndom.

  • Læs op

Indhold

    I vores dagtilbud er vi en masse engagerede medarbejdere og ledere, og vi går med glæde på arbejde hver dag - den glæde vil vi gerne dele med dig.

    Sådan søger du job hos os

    Vi er en del af Aarhus Kommune, hvor opslåede stillinger søges elektronisk på aarhus.dk/job.

    Du er også altid velkommen til at sende en mail med en uopfordret ansøgning og et CV til den pædagogiske leder i den afdeling, du gerne vil arbejde i.

    Find vores kontaktoplysninger under kontakt os.

    Vi glæder os til at høre fra dig.

    Studerende hos os

    Vi tager gerne et medansvar for at uddanne fremtidens dygtige pædagoger.

    I vores dagtilbud har vi stor erfaring med at have studerende i praktik. Vi er glade for at være med til at omsætte uddannelsens teori om arbejdet med børn til praksis ude i virkeligheden.

    Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker praktik i en af vores afdelinger. 

    Job i Aarhus Kommune

    Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! 

    Denne film er lavet til nye medarbejdere. Her kan du se, hvordan vi hænger sammen med skolen, klubben, Børn og Unge og hele Aarhus Kommune.

    Sidst opdateret: 17. juni 2024